Havearbejde: Sådan gør du det nemt for dig selv

Havearbejde er en skøn beskæftigelse for nogen, mens det for andre er noget, de helst gerne vil undvære. Men uanset hvordan du har det med havearbejde, er det noget, der skal gøres, hvis du gerne vil råde over e pæn og flot have. Havearbejde kan godt være sjovt, hvis det er gjort nemt. Hvordan det kan lade sig gøre, får du vores tips til her.

Det kan føles som en hel livsstil at holde haven pæn og flot. Men sådan behøver det ikke være – og det behøver bestemt heller ikke at være noget, der både stresser og irriterer dig. For haven skal nydes og være et sted, hvor du kan slappe af og invitere på grillhygge for familie og venner, hvis det er det, du har lyst til. Læs derfor med herunder, hvordan du får en pæn have, uden det kræver for meget af dig eller sluger for meget af din tid.

Få en robotplæneklipper

Når man har en have, er det ikke til at komme udenom at skulle klippe græsset i tide og utide. Hvis du ikke er helt vild med det, eller kan finde på mange andre og sjovere opgaver at give dig i kast med, bør du få dig en robotplæneklipper.

For hvis du gør det, får du dig en ny og sand ven. Det er nemlig muligt at indstille den til dine behov. Det smarte ved den er, at du kan indstille den til at køre hver dag, mens du er på arbejde. Dermed bliver græsset aldrig for langt, og du når aldrig at irritere dig over, at det er tid igen.

Fordelen ved en robotplæneklipper er desuden, at de små græsstykker, der klippes af, kommer til at fungere som gødning for din græsplæne. Dermed får du også en græsplæne, der både er jævn og flot i farven, uden det koster dig yderligere i organisk- eller kunstgødning.

Få vandingssystem med automatisk vanding

Med en have kommer man ikke udenom at skulle vande blomster, bede eller andre planter. Det er en fast del af det at have en have. Men også den del kan du gøre nemmere og sjovere for dig selv ved at investere i et vandingssystem, som du kan indstille til at vande blomsterne på bestemte tidspunkter.

Du kan finde det i langt de fleste byggemarkeder. Det eneste du skal gøre, er at sætte det til og indstille timeren til, hvornår den skal vande. Nemmere bliver havearbejde ikke. Det gælder både, når du arbejder, holder ferie eller i en længere periode er væk hjemmefra. Så du slipper ikke kun for at vande – du slipper også for at komme hjem til en have efter en lang ferie, der ser trist og kedelig ud. Bedre bliver det ikke.

Hav planter, der kræver minimum pasning 

En have uden planter er ikke så spændende at se på, så det er selvfølgelig noget, langt de fleste haveejere foretrækker at have. Men, du kan gøre arbejdet med vedligehold og pasning af diverse planter meget nemmere og sjovere ved at vælge planter, som ikke kræver, at du våger over dem hele tiden for at kunne klare sig.

Gå derfor i plantecenteret og spørg efter planter og buske, der kan klare sig, uden du behøver huske på, hvornår du sidst vandede dem. For det skal være hyggeligt at være i haven – og det er det ikke, hvis du hele tiden skal huske på, hvornår du sidst vandede krukken på terrassen eller gødede busken i haven.

En have med planter kan sagtens være nem at have, hvis der er tænkt nøje over, hvilke planter det er, der sættes ud i haven, samt hvad niveauet af pasning er.

havearbejde hos kunde

 

Vær afslappet omkring havearbejde 

Det er meget sjovere at være i haven og lave havearbejde, hvis ikke alting skal stå snorlige eller på rad og række. En have præget af tilfældigheder er meget mere charmerende at se på end en have, hvor alting er planlagt til at stå i lige linjer, eller hvor det står i vater.

Det skal som sagt være afslappende for dig at være i haven. Det bliver det også, hvis du er afslappet omkring, hvordan det ser ud. Det gør heller ikke noget, at der er lidt ukrudt i bedene hist eller her, da det er en del af det at have en have – hvis ikke der må være ukrudt, kan du ikke lave andet end at luge. Så hvis det er med den indstilling, du går til din have på, gør du også arbejdet med den lettere.

Få hjælp fra en havemand

Hvis havearbejde virkelig ikke siger dig noget og det hænger dig langt ud af halsen, er der ingen grund til, at du bruger tid og energi på det. Det betyder dog ikke, at du behøver at  tage til takke med en vild og utæmmet have. For hjælpen er ikke længere væk end havearbejde udført af en gartner, hvilket er blandt de ydelser vi hos Aamann & Co tilbyder.

Med vores gartnerservice kan du få passet din have uanset størrelse. Vi kommer og slår græsset for dig, beskærer dine buske og planter nye træer, hvis du har behov for det. Vi varetager mange former for opgaver inden for havearbejde. Så hvis du synes, det er uoverskueligt at skulle gå i gang med, er vi ikke længere end et opkald væk!

Husk, du kan få håndværkerfradrag

Hvis det hidtil har været økonomien, der har bremset for at få tilknyttet en havemand til arbejdet i din have, er der godt nyt. For du kan nemlig benytte håndværkerdraget til flere forskellige ydelser inden for havearbejde.

Du kan nemlig få fradrag for:

  • Græsslåning
  • Hækklipning
  • Lugning
  • Beskæring af buske og træer
  • Snerydning

Det er typiske opgaver, man som haveejer gerne vil være fri for selv at skulle lave. Med håndværkerfradraget kommer du ikke til at betale fuld pris for ydelserne, da du får pengene tilbage i skat. Det er en smart og dejligt, hvis du gerne vil have en fagmand til at ordne det for dig.

Aamann_Co_haveservice
hækkeklipning