Hækklipning: Sådan får du succes med hækklipning

For mange haveejere er hækken en opgave, der bare skal overstås. Men den er desværre ikke til at komme udenom, da den som regel er det første, man ser, når man nærmer sig huset. Derfor er det tid, der er meget godt givet ud. Hvordan det bliver mere overskueligt, og hvordan du får en flot og velplejet hæk, giver vi dig nogle råd til her.

Hvordan klipper man hækken rigtigt?

Hvis hækken skal komme til at se pæn ud, er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan man klipper den rigtigt. Det er heldigvis ikke så svært:

  • Start med at klippe din hæk nedefra og op. Det er langt det mest effektive, da de afklippede grene dermed lander på jorden og ikke bliver grebet af grene, du skal til at klippe efterfølgende. Det gør det meget nemmere og hurtigere.
  • Selvom det kan være lidt svært, er det bedst, hvis du klipper hækken smallest på toppen. Det giver dig en ret tæt hæk, da de nederste blade dermed også får glæde af solen.
  • Hvis du kan håndtere det, er det en god ide med så lang en hækklipper som muligt, da det gør arbejdet hurtigere og mere overskueligt.
  • Du gør det meget nemmere for dig selv at klippe hækken lige, hvis du bruger en snor. Det er et ret godt og effektivt hjælpemiddel til at undgå at klippe hækken skævt. For at det skal virke, skal du spænde snoren stramt ud langs hækken. Gør det dog et lille stykke over den ønskede højde på hækken, så du ikke kommer til at klippe den over.

Med de gode råd herover burde der være god mulighed for, at du fremover synes, det er en lidt større fornøjelse at klippe hækken.

Hvornår på året er det bedst at klippe hækken?

Det er meget forskelligt fra hæk til hæk, hvor ofte den skal klippes, da sorterne gror meget forskelligt. Dertil er det selvfølgelig også afhængigt af, hvor meget du har lyst til, at den skal klippes. Dog er der nogle tommelfingerregler, som du kan læne dig op ad.

Klip den før Skt. Hans

En uskreven regel blandt haveejere er, at hækken skal klippes første gang før Skt. Hans. Det er egentligt en ret god huskeregel, da mange hække på dette tidspunkt er begyndt at gro godt og derfor sagtens kan tåle at blive klippet. Klipper du den på dette tidspunkt, vil du med al sandsynlighed også kunne nøjes med at klippe den to gange om året – i juli og i august, hvor den danner nye skud.

Klip ikke hækken i efteråret 

Hvis du gerne vil din hæk det godt, bør du undgå at klippe den i september og oktober. Grunden til det er, at den vokser på dette tidspunkt og derfor danner nye skud efter klipningen. De vil kunne få frostskader til vinter, fordi skuddene ikke når at afmodne. Det gør livet noget sværere for din hæk.

Husk også, at du altid kan få professionel hjælp til havearbejde og hækklipning, hvis du ikke har mod på at klippe den selv.